VI ER I KRISE. Landet er lukket. Offentlige institutioner er nede på nødberedskab. Private virksomheder sender medarbejdere hjem. Men det er ikke et samfundsnedbrud. Det er ikke et socialt sammenbrud. Tværtimod. Som statsministeren opfordrede os til, står vi sammen ved at holde afstand.
Familier er sammen hele dagen. De finder og genfinder måder at være sammen på. Det er de nødt til. De afgørende spørgsmål ved morgenbordet bliver: Hvad skal vi lave? Hvem har ideer til fælles projekter? Hvem laver mad, skal vi gøre det sammen? Hvordan får vi lavet vores skolearbejde og hjemmearbejde, hver især og sammen?
Det handler alt sammen om at være – sammen og hver for sig. Lidt som når vi er på ferie, men i en ny alvors lys. Familiens fællesskab træder frem, når vi bliver tvunget til at være sammen.
NABOSKABET GENOPFINDES. Også i opgangen og på villavejen opstår nye mønstre. Man får nye muligheder for at hjælpe hinanden, og mange gør det. Nogen passer naboens børn. Andre køber ind til den ældre overbo. Gamle dyder, vi alle har, men som måske lå lige vel i dvale, vækkes til live. Vi tænker igen på famile og naboer. Mange rækker hånden ud. Naboskabet genaktiveres, nu vi går hjemme hver for sig, men med en ny fælles bekymring for vore kære og for de corona-udsatte.
Vi genfinder ansvaret for de små butikker og de sociat udsatte. Opfordinger om at betale frisøren eller massøren selv om aftalen blev aflyst. Husk at købe ind lokalt, lyder andre. Og glem ikke de socialt udsatte, støt for eksempel Hus Forbi, nu hvor de hjemløse ikke kan sælge deres aviser.
SOCIALE MEDIER VISER for alvor deres sociale kraft. Vi sidder hjemme, men vi er stadig sammen. Skolekammerater er i tæt kontakt på Snapchat, Facetime, Instagram og TikTok. De snakker, sender beskeder og laver videohilsner. Så selv om de er adskilt, deler de oplevelser og følelser. Selv om de er hjemme, kan de følge undervisningen, for lærerne har delt opgaver og forløb på ElevIntra, Aula, MinUddannelse mv. Selv om vi elsker at håne de sociale platforme, viser de deres styrke nu. Det overrasker ikke de unge, men vi voksne kan måske bruge anledningen til at lære at bruge de sociale medier mere socialt.
Samfundsinstututionerne træder i karakter. Regeringen har, bakket op af hele Folketinget, taget ansvaret på sig og styrer bestemt og kærligt det officielle Danmarks krisehåndtering. Virksomheder og lønmodtagere følger anbefalinger og anvisninger med stor omhyggelighed.
Medierne følger udviklingen tæt og har ladet betalingsmurene falde, så alle har mulighed for at følge med. De har først og fremmest fokus på at holde alle orienteret om krisens udvikling og hjælpe os alle til at håndtere en helt ny hverdag.
PARTERNE RYKKER SAMMEN. Arbejdsmarkedets parter bakker op og har indgået en trepartsaftale med Regeringen for at holde hånden under det private arbejdsmarked. Fokus er på at sike virksomheders overlevelse og lønmodtagernes tryghed.
Måske er jeg lidt vel optimistisk. Men jeg tror på samfundssind. Jeg ved, vi er sociale væsner. Jeg kan se fællesskabets styrke træde frem, nu hvor vores samfundsstrukturer er presset. Derfor er jeg også overbevist om, at den sociale kapital tankes op, nu vi har brug for hinanden. Så selv om der økonomisk bliver trukket på kassekreditten, opbygges der lige nu social kapital, som styrker os på lang sigt.
Og i mit stille sind glæder det mig at have skrevet denne kommentar hjemme ved køkkenbordet, mens min kone og datter laver perler.