Der går sjældent en undervisningsgang eller rådgivertime, hvor jeg er ude og snakke med politiske konsulenter, lobbyister eller tillidsrepræsentanter, hvor jeg ikke tegner tre overlappende cirkler.

I den første cirka står der ”Politik” eller hvis det skal være lidt mere afslappet står ”Borgen”, “De bonede gulve” eller ”Lobbyisme”. Den cirkel handler om påvirkning af politikere, embedsmænd, lovgivning. Det er den første cirkel, fordi vores snak som regel tager udgangspunkt i en konkret sag, som en organisation eller virksomhed står overfor – eller et mere generelt ønske om at blive bedre til at ”løfte sager”, altså netop politiske interessevaretagelse. 

I den anden cirkel står der ”Offentlighed”. Den handler om offentlig kommunikation for eksempel i TV, aviser, på nettet og i sociale medier rettet ud imod offentligheden. Det er cirkel nr. 2, fordi mange politiske organisationer og virksomheder bruger lang tid på kommunikation og på samspillet mellem kommunikation og interessevaretagelsen. Det er klogt, for interessevaretagelse og kommunikation skal hænge sammen. Men den tredje cirkel må ikke glemmes. 

I den tredje cirkel står der nemlig ”Bagland”. Den handler om, at man skal have sit bagland med sig. Man skal stå med fødderne solidt plantet blandt de medlemmer, virksomheder eller kunder, der sikrer ens daglige brød. De er afgørende for ens organisations indre liv. Men de er også altafgørende for ens fremtræden i de to andre cirkler; de bonede gulve og offentligheden.

Derfor skal man ikke som her slutte med baglandet – man skal starte der. Med en forventningsafstemning. Det hele handler om at få de tre cirkler til at spille sammen og som minimum ikke modarbejde hinanden.

Banalt men kompliceret

I starten af marts 2024 holdt Bæredygtigt landbrug en meget dækket generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Dækket ikke så meget for visioner for landbrug og fødevarer i Danmark, men mere for deres bogstavelige galgenhumor. Generalforsamlingen blev dermed det seneste eksempel i offentligheden på hvordan bagland, offentlighed og interessevaretagelse ikke bliver et positivt samspil men en negativ spiral lige ned i voldgraven. 

Hvis den negative spiral som landbruget er ude i skal vendes, skal de tage alle cirklerne alvorligt. De kan ikke bare ignorere at dele af deres bagland kalder forskere for sindsforvirrede og truer med galge og voldgrav. De er nødt til at forventningsafstemme med baglandet, om de (altså baglandet) om ikke vil være en del af løsningen, så i det mindste ikke modarbejde, at der findes en løsning. De er også nødt til at forholde sig realistisk til billedet i offentligheden af landbruget og landbrugets ansvar. Og de skal tænke nøje igennem, at politikerne – i hvert fald regeringen – faktisk gerne vil finde en løsning, men at det bliver sværere og sværere i takt med at baglandet kører billedet i offentligheden helt i voldgraven. Men hvem er den ”De”, jeg peger på? Det er de ansvarlige personer, virksomheder og organisationer, der ønsker at finde en løsning. Det bliver spændende at se dem træde i karakter.