De grupper, der er mest nervøse for deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked på grund af den grønne omstilling, oplever at have en stærk sparringspartner i fagforeningen viser en ny undersøgelse som Sand Kirk har lavet sammen med Wilke.

af Jakob Sand Kirk og Henrik Andersen.

En ny undersøgelse dokumenterer, at lønmodtagerne forventer at den grønne omstilling kommer til at betyde store forandringer af deres arbejde og giver nervøsitet for fremtiden. De faglige organisationer kan få en nøglerolle.

Den grønne omstilling truer. Hele industrier bliver udfaset eller kraftigt forandret. Mange lønmodtageres kompetencer bliver forældede, og i nogle dele af verden fører det til at man vender ryggen til den grønne omstilling. Storbritannien overvejer at genåbne en kulmine i Cumbrien i den nordvestligste del af England, fordi den vil give gode lokale arbejdspladser i et udsat område. Og en hvid middelklasse, der er bange for at miste deres jobs, kan findes til Trump-rallies mens de råber ”We want coal! We want coal!”. Det er bizart, men mest trist og bekymrende. 

En ny undersøgelse fra Sand Kirk og Wilke sætter fokus på, hvordan det ser ud i Danmark. Hvordan er danskernes oplevelse af den grønne omstilling i forhold til deres egne muligheder på arbejdsmarkedet? Er de nervøse for, om de har de kompetencer der skal til for at klare sig på arbejdsmarkedet? Hvor kigger de hen, når de skal finde sparringspartnere?

Danskerne er joboptimister

Danskerne forventer, at den grønne omstilling vil give betydelige forandringer, men de er optimister i forhold til deres egne muligheder. 

Mere end halvdelen af danskerne er ”grundlæggende optimistisk” i forhold til deres muligheder på arbejdsmarkedet i lyset af den grønne omstilling, og blandt de unge 18-29 årige er det tre ud af fire.

Men der er også en forventning om, at den grønne omstilling vil betyde, at ens branche bliver ”meget forandret”, især blandt ansatte i den private sektor, hvor det er halvdelen der har denne forventning og kun 35%, der ikke forventer det.

Joboptimismen giver kompetencenervøsitet

Trods optimismen er der en usikkerhed i forhold til, om man har de rette kompetencer. Samlet er hver fjerde (26%) ”nervøs for, om jeg har de kompetencer, der skal til for at klare mig på arbejdsmarkedet i fremtiden”. Men blandt de privatansatte er tallet oppe på 36%. Og modsat hvad vi ser andre steder, er det de unge der med 47% er mest nervøse for, om de har de rette kompetencer for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Måske hænger det sammen med synet på oplevelsen af muligheden for livslang læring. I hele befolkningen er det knap hver tredje (29%) som ikke oplever, at mulighederne for livslang læring er gode nok. Blandt de unge tipper balancen igen, idet næsten halvdelen (45%) af de 18-29-årige ikke oplever, at mulighederne for livslang læring er gode nok. 

Det samme gælder for medlemmerne af det, vi har kalder de ”kerne-private” forbund, det vil sige 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, NNF og Malerforbundet. Blandt dem er det halvdelen (51%), der ikke oplever at mulighederne for livslang læring er gode nok, mens kun en fjerdedel (26%) oplever at mulighederne er gode nok.

Fagbevægelsen er vigtig sparringspartner på fremtidens arbejdsmarked

Usikkerheden om egne kompetencer og oplevelsen af, at mulighederne for at få opdateret kompetencerne gennem livet ikke er gode nok, kan blive en farlig cocktail, hvis der ikke findes nogen der kan hjælpe en på vej. 

Men her står de faglige organisationer stærkt. De grupper, der er mest nervøse for deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked, oplever at have en stærk sparringspartner i fagforeningen. En tredjedel (33%) af de unge og halvdelen af de kerne-private medlemmer (47%) oplever ligefrem, at fagforeningen er deres vigtigste sparringspartner i forhold til kompetencer og videreuddannelse.

Medlemmerne af de ”gule” fagforbund (De Frie Funktionærer, Det Faglige Hus eller Krifa) deler nervøsiteten over kravene på fremtidens arbejdsmarked, men oplever slet ikke at deres fagforeningen spiller samme rolle: Kun hver ottende (12%) oplever, at fagforeningen er deres vigtigste sparringspartner.

Så udfordringen om at uddanne sig til et fremtidigt grønt arbejdsmarked består. Og der skal formentlig gøres en ekstra indsats for at sikre den livslange læring. Men den danske model og de overenskomstbærende faglige organisationer viser igen deres værd. Mange lønmodtagere – især blandt de unge og de privatansatte – ser mod fagforeningerne efter hjælp og sparring.

Fagbevægelsens store chance

Undersøgelsen er godt nyt for den grønne omstilling og arbejdsmarkedet her i Danmark. Den modsætning mellem det grønne og de gode jobs, som vi ser mange andre steder, opleves næsten ikke og kan reduceres yderligere ved et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsessektoren – for eksempel ved at forbedre mulighederne for livslang læring.

Men undersøgelsen er også godt nyt for de faglige organisationer, der har svært ved at få netop de unge i tale. De unge medlemmer af de ”kerne-private” forbund kigger på fagforeningen, når de skal have hjælp, sparring og input til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Medlemmerne af de ”gule” forbund oplever præcis samme nervøsitet, men oplever ikke at deres organisation kan hjælpe dem.

Det er en åbning til en ny dialog og en ny relevans i forhold til de grupper, det ellers er sværest at få i tale. Men selvsagt også en udfordring, fordi afsættet skal være en indholdsfyldt uddannelsesdialog, der tager afsæt i den enkelte. Hvis fagbevægelsens store chance for at være relevante for medlemmerne skal udnyttes, er er efter vores mening brug for et løft, så hver eneste repræsentant for fagforeningen er i stand til at tage uddannelses- og kompetencedialogen. Desuden skal alle de fagforbund, der ikke allerede er i gang med at udvikle tilbud om karriererådgivning og uddannelsesvejledning, ud af starthullerne. 

Om undersøgelsen – Resultaterne baserer sig på en undersøgelse blandt 1.112 repræsentative besvarelser blandt danskere i aldersgruppen 18+. Besvarelserne er indsamlet i Wilkes Danmarkspanel i perioden 2-10. juni 2022.

Artiklen har tidligere været bragt i Altinget

Tilmeld dig fyraftensarrangement om undersøgelsen her