Lobbyistens værktøjskasse har fået søskende

Målrettede værktøjskasser til indflydelse

I løbet at de sidste år, har jeg sammen med gode samarbejdspartnere lavet forskellige enkle værktøjskasser til gennemslagskraft.

Nogle er formet som papkort med en ring i hjørnet, andre har spiral og endnu andre er små bøger.

Nogle er målrettet professionelle politiske konsulenter andre tillidsvalgte eller frivillige.

Det afgørende er, at de er en samling af konkrete værktøjer, der kan bruges til at styrke din gennemslagskraft i den funktion, du har.

For hvad enten det handler om at slå igennem til valget, holde fast i kollegernes interesser eller tage ordet i en større forsamling er der nogle gode konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med at finde din styrke frem, og møde dem du vil flytte, der hvor de er.

Tak til FIU, FH, Blik & Rør, Fødevareforbundet NNF for samarbejdet om de viste værktøjskasser. Og ikke mindst til Lars Nielsen og Danske Handicaporganisationer, der var med da jeg lavede den den oprindelige bog.