Sådan undgår I at miste grebet om jeres bagland

Baglandet er ikke et problem, men en ressource, som giver organisationer troværdighed – også overfor medier og politikere. Her er tre principper for, hvordan organisationer kan navigere mellem bagland, offentlighed og politik, skriver Line Posselt og Jakob Sand Kirk.

I marts 2024 holdt Bæredygtigt Landbrug generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Det blev ikke historien om en sektor på vej mod løsninger – men om galgenhumor, vrede og en organisation, der havde mistet grebet om sit eget bagland.

For mange iagttagere blev det et skoleeksempel på, hvordan bagland, politik og offentlighed kan trække hinanden ned, når de ikke er i takt.

Når dele af baglandet kalder forskere for sindsforvirrede og taler om voldgrave, bliver det svært at føre seriøse politiske forhandlinger – og at kommunikere troværdigt til offentligheden.

Casen er ekstrem, men dynamikken er genkendelig i mange medlemsorganisationer, fagforeninger, branchefællesskaber og ngo’er. Ubalance i baglandet udløser frustration, kommunikationskaos og interne skyttegrave.

Brug baglandet fornuftigt

Baglandet er ikke et problem, der skal styres væk. Baglandet er en ressource, der skal bruges.

Organisationer med stærke baglande forankrer politik i medlemmernes energi og viden. De skaber retning og legitimitet – også når der er uenighed. Det kræver ledelser, der tør slippe noget kontrol – men også tør sætte retning og rammer.

For der er to ydre poler, som begge er risikable:

Den ene er, når man slipper kontrollen helt – som i casen med Bæredygtigt Landbrug – hvor dele af baglandet dominerer dagsordenen, før der er forventningsafstemt, og hvor det interne pres ender med at underminere organisationens gennemslagskraft.

Den anden er, når ledelsen holder så hårdt fast i tøjlerne, at baglandet kun bliver orienteret – ikke inddraget.

Det ser vi ofte i politiske partier og i organisationer, hvor kommunikationen opad er stærkere end kommunikationen indad. Begge ekstremer ender samme sted: svækket legitimitet og tabt energi.

Her er tre principper, vi – som rådgivere – ofte ser virke i medlemsorganisationer og faglige fællesskaber, der skal navigere mellem bagland, offentlighed og politik.

• Start forventningsafstemningen tidligt: Den mest effektive måde at undgå konflikter på er at tage samtalen, før sagen starter. Når baglandet tidligt forstår prioriteringer og mulige kompromiser, er det lettere at acceptere, at man ikke kan få alt igennem.
• Gør processer synlige: Tillid skabes i de små ting – hvem beslutter hvad og hvordan. Klarhed forebygger rygter, forenklinger og interne myter.
• Skab meningsfulde måder at bidrage på: Mange vil gerne bidrage, men ved ikke hvordan. Lav konkrete, tydelige veje ind som temagrupper, dialogmøder, digitale spørgerunder, regionale netværk. Pointen er ikke, at alt skal inddrages, men at man kan se, hvordan man kan gøre en forskel.

Uenighed er sundt

Et stærkt bagland er ikke et stille bagland. Uenighed og debat er sunde kræfter, når der er et fælles sprog for, hvordan det foregår.

Alternativet er tavshedskultur eller fraktionsdannelse.

Organisationer bruger ofte størstedelen af energien på politik og offentlighed. Det er forståeligt – det er dér, resultater måles. Men reelt starter bæredygtig indflydelse indefra.

Et bagland, der føler sig inddraget, forstået og respekteret, giver troværdighed. Og troværdighed er valuta – også overfor medier og politikere.

Når bagland, offentlighed og politik trækker i samme retning, forstærker de hinanden. Når de kommer ud af takt, er det baglandet, der typisk bliver detonationspunktet.

Derfor skal man ikke slutte med baglandet. Man skal starte der.

• Indlægget har været bragt i Altinget Civilsamfund