Du kan vinde ved forhandlingsbordet uden at tabe dit bagland
Der virker en centrifugalkraft i ethvert fagforbund, der presser baglandet væk fra ledelsen. Fem år efter sygeplejerskestrejken er det med OK26 værd at huske, at kraften kan modvirkes. Det sker bare ikke af sig selv.
Af Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
I foråret stemte de offentligt ansatte ja til OK26-forligene med store flertal. Set udefra kan det ligne en selvfølge. Det er det ikke. I denne sommer er det nemlig fem år siden, at sygeplejerskerne strejkede mens resten af landet holdt ferie, indtil et regeringsindgreb lukkede konflikten. Dengang stod en fagforeningsledelse med et forlig, den selv havde anbefalet, og et bagland, der ikke ville have det. De to somre rummer pointen for enhver valgt faglig leder. Det kræver en indsats at sejr med baglandet.
Centrifugen
Tænk på et fagforbund som en centrifuge. I centrum sidder ledelsen: de valgte og de ansatte på hovedkontoret. Yderst sidder baglandet: medlemmerne, de tillidsvalgte, de lokale afdelinger. Og der virker en kraft, der presser det yderste længere og længere ud.
Det begynder godt. Du bliver valgt af baglandet. Du er en af dem, taler deres sprog og kender deres hverdag. Så kommer du ind i centrum. Ind i sagerne, mødekalenderen, forhandlingerne på de bonede gulve. Det er her, arbejdet bliver gjort, og det er her, du bliver dygtig. Men jo længere du sidder i midten, jo mere lukker centrum sig om sig selv. Jo længere ud presses baglandet. Til sidst taler du flydende Slotsholmsk, og baglandet kan hverken høre eller mærke dig.
Centrifugen er ikke en karakterbrist. Den rammer ikke de dovne og ligeglade. Den rammer især de dygtige og engagerede. Jo bedre du bliver til det politiske spil, jo flere resultater du opnår, jo mere tid bruger du i centrum. Og jo hårdere presser kraften baglandet væk.
Under OK21 sad Dansk Sygeplejeråds ledelse der, hvor sagerne afgøres: ved forhandlingsbordet, dybt inde i den danske models centrum. Den forhandlede et forlig hjem og anbefalede det. Set fra midten var det et ansvarligt resultat i en svær tid. Men baglandet var et andet sted. Medlemmerne stemte nej. Da mæglingsforslaget kom, stemte de nej igen. Så fulgte strejken, regeringsindgrebet og til sidst de vilde strejker, organiseret uden om forbundet. Centrum anbefalede. Baglandet kunne ikke længere høre det.
Centrifugen kan modvirkes
I bagklogskabens ulidelige lys er det let at se, at afstanden var blevet for stor. Men det stod klart allerede, da strejken var ny. Det skrev jeg om dengang.
Pointen er ikke, at ledelsen ikke skulle have forhandlet og anbefalet forliget. Det er opgaven. Pointen er, at der ikke var forventningsafstemt nok med baglandet inden det første nej. Og bagefter var forbindelsen ikke tæt nok til at finde en landingsbane. Ergo, regeringsindgreb.
Den gode nyhed er, at centrifugen kan modvirkes. Den dårlige er, at det ikke sker af sig selv, og at det koster det dyreste, du har: tid og fokus. Det handler om relationer. Og relationer har faser.
Først skal du kende dit bagland, og blive ved med det. Hvad fylder i en lokal afdeling lige nu? Hvad taler de tillidsvalgte om i kantinen, ikke kun på kongressen? Det kræver, at du er til stede og lytter til, hvad der bliver sagt (og ikke sagt), også når der ikke skal stemmes.
Så skal du opbygge relationerne. I ethvert bagland er der nogle, de andre lytter til. Dem skal du kende ved navn, og de skal kende dig.
Og så, det sværeste, skal du fastholde relationerne over tid. Tillid er ikke en engangsinvestering. Det er en konto, der skal vedligeholdes. Du skal give af dig selv, ikke kun hente opbakning, når du skal bruge den. Netværk, baglandsmøder og gentagne besøg er ikke spildtid. Det er det rigtige arbejde. Et netværk, formanden aldrig deltager i, fortæller baglandet præcis, hvor lavt det er prioriteret.
Find djævelens advokat i baglandet
Selv den mest velmenende leder har blinde vinkler. Man kan ikke selv mærke, hvornår centrifugen har presset baglandet for langt ud. Kraften føles ikke som noget, mens den arbejder. Den føles som travlhed og succes.
Derfor er noget af det klogeste, du kan gøre, at indsætte en modvægt, der ikke kan presses væk. Find dg en baglandets djævelens advokat. En, der har mandat og format til at sige ”det der køber vores folk ikke” og ”hvornår var du sidst ude hos dem?”. Ikke en ja-siger fra dit eget kontor, men en stemme fra kanten, du selv har givet adgang til midten. Det kræver, at du tør. En god djævelens advokat er ubekvem. Det er hele pointen. Men det er billigt sammenlignet med at vågne op som DSR-toppen i 2021 og opdage, at baglandet er holdt op med at lytte.
Centrifugen stopper aldrig
Centrifugen kan ikke slås fra, og den holder ikke sommerferie. Kraften er der, så længe forbundet findes. Og den virker stærkest, lige når det går bedst. Derfor er forårets store ja’er heller ikke en sovepude. Baglandsarbejdet kan ikke løses én gang for alle. Det er en kraft, du løbende skal arbejde med og mod. Også når der ikke er urafstemning, valg eller kongres lige om hjørnet.
For magten ligger i midten af centrifugen, hvor forhandlingerne føres, og resultaterne skabes. Men legitimiteten sidder yderst hos medlemmerne og de tillidsvalgte. Kunsten er til stadighed at binde de to sammen.
- Indlægget er først bragt i Altinget Arbejdsmarked