Fem temaer er vigtige for at forstå forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige område: Samarbejdsklima. Sammenhold på lønmodtagersiden. Aftalens varighed. Lavtløn samt arbejdsmiljø og tilbagetrækning.
MUSKETERED. SKULDER VED SKULDER. NOK ER NOK. EN LØSNING FOR ALLE. Mange var slagordene og sammenholdet mellem forbundene var stærkt, da der sidst blev varmet op til offentlige overenskomster. Det var i slutningen af 2017. På den ene side havde lønmodtagerne knyttet deres krav sammen i en musketered. På den anden side havde arbejdsgiverne raslet med sablen, blandt andet havde Moderniseringsstyrelsen sendt et famøst brev, som flere forbund mente, fratog dem deres medlemmers arbejdsgiverbetalte frokost. Så der var lagt i kakkelovnen til noget af et rivegilde, og det kom der da også. Enden på folkefesten i gule veste foran Forligsen blev dog et forlig, som de fleste offentlige lønmodtagere er glade for i dag.
Men hvor er vi så i dag, hvor der igen varmes op til offentlige overenskomstforhandlinger? Det korte svar er, at vi er et helt andet sted. Men det betyder på ingen måde, at det er ukompliceret. Jeg giver derfor mit bud på hvilke problemstillinger, der vil komme til at præge OK21:
Styrket samarbejdsklima mellem parterne. Siden 2018 er der fra alle sider blevet gjort store bestræbelser på at styrke den gensidige tillid. Moderniseringsstyrelsen er nedlagt. Der er lavet mange indledende øvelser og dialog om, hvordan man vil forhandle og ikke mindst kommunikere under forhandlingerne – dette blandt andet inspireret af klimaaftalen på det private forhandlingsområde. Endelig er der nye topforhandlere på en række områder. Så der er rigtig god mulighed for, at forhandlerne denne gang kan bygge på ny og styrket tillid.
Fælles fodslag på lønmodtagersiden? Hvis tillid eller mistillid denne gang bliver et tema, er det nok nærmere internt på lønmodtagersiden. Der har i optakten været forskellige bud på strategien. I lyset af coronaen ønskede flere forbund at forlænge perioden et år, og dermed skyde forhandlingerne til en forhåbentligt mere tryg økonomisk situation. Andre mente, at det var en fordel med en hurtig forhandling, da man så ville kunne få sin retmæssige belønning for den store indsats under coronaen. Denne sidste udlægning gjorde sig især gældende for coronaens fodsoldaters organisationer: Dansk Sygeplejeråd og BUPL. Når ikke alle ville forlænge overenskomstperioden, måtte forhandlingerne komme som planlagt. Men uenigheden kan måske vende tilbage, når forhandlingerne spidser til i form af forskellig appetit på konflikt?
1 eller 3 år? Nu kommer forhandlingerne, men hvor længe skal overenskomstaftalen gælde? Da ingen ønsker, at offentlige og private forhandlinger skal ske samtidig, og der er forhandlinger på det private område i 2023, må svaret være enten 1 eller 3 år.
Spørgsmålet bliver i høj grad, hvad de offentlige arbejdsgivere er villige til at give for en treårig aftale?
For 1 år tæller, at den økonomiske situation fortsat er usikker, og man derfor har svært ved at lave langsigtede aftaler. For tre år tæller, at arbejdsgiverne gerne vil have den sikkerhed for deres økonomi i en lidt længere periode. Men rammens værdi må i forbundenes øjne stige med aftalens længde. Så spørgsmålet bliver i høj grad, hvad de offentlige arbejdsgivere er villige til at give for en treårig aftale?
Hvad skal pengene bruges på? Den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne ligger nogenlunde fast på det offentlige område. Det hænger sammen med reguleringsordningerne, der skal sikre, at de offentlige lønninger ikke stiger mere end de private. Men der er stadig en vigtig diskussion om, hvad pengene skal bruges på.
Lav løn og ligeløn. En række forbund ønsker at gøre noget ved det, de opfatter som skævvridningen i det offentlige lønsystem. De mener, deres medlemmer har en uforholdsmæssig lav løn og derfor bør stige relativt mere end andre grupper. Denne problematik kunne imødekommes ved at give kronelønstigninger i stedet for procentlønstigninger. Altså så alle stiger med det samme antal kroner, hvilket alt andet lige vil betyde, at de lavtlønnede stiger relativt mest. Dette er der formentligt ikke opbakning til blandt forbund med mere vellønnede medlemsgrupper. Hvad, der i stedet kan komme på tale, er, at reservere nogle puljer til lønudligning. Det kan arbejdsgiverne faktisk også være interesseret i, i det omfang de går til områder, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft, hvilket fx gælder ældreområdet.
Arbejdsmiljø og tilbagetrækning er temaer, der helt sikkert vil komme på bordet i den ene eller anden form. Tilbagetrækning er central, og der kan måske komme ordninger, der giver den enkelte lønmodtager mere fleksible muligheder fx i form af opsparingssikring ved nedtrapning af arbejdstiden. Arbejdsmiljø og trivsel er centrale ønsker fra danske lønmodtagere, når man spørger, hvad de ønsker deres fagforening skal kæmpe for. Det gælder også på det offentlige område, hvor der hertil kommer en særlig diskussion om nærhedsreform og selvbestemmelse, som også kan blive centrale temaer i OK21.
Dette indlæg er først bragt på A4:
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/jakob-sand-kirk-skulder-ved-skulder-eller-hvad