Som den fjerde af en række artikler om fagbevægelsens udfordringer i A4 Overenskomst har Rune Palm og jeg set nærmere på, hvordan organiseringen varierer mellem forskellige geografiske områder. Danmarkskortet er simpelthen mere gult i nogle dele af landet end andre. Det er tydeligt, at organiseringskampen er lokal, på trods af at den samlede fagforenings styrke måles nationalt.
Udgangspunktet for denne artikelserie er, at de overenskomstbærende fagforeninger har haft et massiv fald i organisationsgraden de sidste 20 år. Vi har i tidligere artikler fokuseret på, at de er blevet bedre til at tiltrække de helt unge på skoler og lærepladser, men at de ikke i tilstrækkelig grad formår at fastholde dem, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
I dette nedslag ser vi på forskelle i organisationsgrad på tværs af landet. Vi har udarbejdet en række landkort over a-kassernes organisationsgrad fordelt på kommuner. Det tegner et spændende billede, hvor de ikke-faglige a-kasser udfordrer de traditionelle og fagligt funderede a-kasser, og dermed de overenskomstbærende fagforeninger fra en række lokale højborge.
I Whiskybæltet fravælges a-kasserne
På det første kort ser vi på organisationsgrad for alle a-kasser under et. På kortet viser den grønne farve hvor høj en andel, der er organiseret i en a-kasse uanset type. De hvide kommuner er dermed dem med meget få medlemmer af a-kasser. Det er et tydeligt billede. Der er en meget ensartet samlet organiseringsgrad i Danmark bortset fra i nogle få kommuner i Nordsjælland, hvor borgerne har fravalgt a-kasserne.
Alle:
Det næste kort viser forholdet mellem organisering af fagligt funderede a-kasser, der er tilknyttet traditionelle overenskomstbærende fagforeninger (markeret med rød), og medlemskab af ikke-faglige a-kasser (markeret med gul). Dette giver også et tydeligt billede. For det første står de gule stærkest udenfor byerne. For det andet er de gule stærkest i Syd- og Vestjylland og på Sjælland udenfor København.
Gul/rød:
De gule a-kasser dækker her over ASE, Det Faglige Hus, Frie og Krifa. De akademiske a-kasser (Akademikernes, CA, MA og Kommunikation og Sprog) samt Lederne, er her ikke medtaget. Kortet viser derfor, hvor stor en andel de ikke-faglige a-kasser har, ud af det samlede antal medlemmer i faglige og ikke-faglige a-kasser (frataget de akademiske og Lederne). I alt har de ikke-faglige a-kasser 499.891 medlemmer (marts 2021) og de faglige a-kasser 1.214.169 medlemmer, svarende til at de ikke-faglige har en samlet andel på 29 pct.
A-kasse medlemmer fordelt på hovedorganisation:
Hver ikke-faglig a-kasse hver sit opland
De næste tre landkort viser med al tydelighed, at de enkelte gule a-kasser har hvert deres lokalområde, hvor de står stærkest. Det Faglige Hus tager udgangspunkt i Esbjerg. De frie i Odense og Købenavn og Krifa i Vestjylland. Kort sagt har de etableret geografiske højborge og spreder sig derfra. ASE adskiller sig her, ved at være jævnt fordelt udenfor de større byer.
Markedsandele:
Kampen er national men kæmpes lokalt
Organisationsgradskortene taler deres tydelige sprog. I langt de fleste dele af Danmark ønsker lønmodtagerne at organisere sig. Men en række ikke-faglige gule a-kasser uden tilknytning til den overenskomstbærende fagbevægelse har fået et stærkt fodfæste i hvert deres område, og udfordrer herfra de traditionelle a-kasser og den overenskomstbærende fagbevægelse. Men for den overenskomstbærende fagbevægelse er truslen ikke bare lokal. Den har nationale konsekvenser.
For det første breder organsationsmønstre sig. Lønmodtagere tager deres organiseringsvaner med sig over livet, og når de flytter. Derfor er det ikke ligegyldigt i Ålborg, hvordan de organiserer sig i Esbjerg. Når man som lønmodtager en gang har organiseret sig på en måde, er det mere sandsynligt, at der sker igen. Derfor er det ikke ligegyldigt for de overenskomstbærende fagforeninger, at der er geografiske områder, hvor de står svagere.
For det andet presses den overenskomstbærende fagbevægelses samlede organiseringsgrad. Kortene viser med al tydelighed, at selv om den samlede organiseringsgrad er nogenlunde ens de fleste steder, når man ser på alle a-kasser under et, så trækkes de fagligt funderede a-kassers organisationsgrad ned af de gule a-kassers betydelige organisationsgrad i deres højborge.
Udfordringen for de fagligt funderede a-kasser og de tilknyttede overenskomstbærende fagforeninger er, at en samlet svækket organisationsgrad på sigt formentligt vil presse deres legitimitet og forhandlingskraft. Dermed svækkes deres mulighed for at varetage lønmodtagernes interesser ved overenskomstbordet og på Christiansborg.
Hvis den overenskomstbærende fagbevægelse ønsker at bevare sin nationale slagstyrke som lønmodtagernes stemme, er det derfor vigtigt at støtte de lokale faglige kampe, for de er grundlaget for den nationale styrke. Det er vigtigt, at de lokale organisationer sikres støtte og ressourcer til at organisere medlemmer både i bredden, med information og kommunikation, og i dybden, ved at komme ud på arbejdspladserne og organisere tillidsvalgte og medlemmer. For nok er organisering lokal, men den samlede fagforeningsstyrke er national.
Se artiklen her: