SIDEN INDUSTRIENS OMRÅDE landede den første aftale i OK20 søndag den 9. februar, er der kommet mange aftaler blandt andet inden for transport, butik og handel, skorstensfejere og senest rengøring. Hele byggeområdet udestår stadig, men der begynder at tegne sig et billede af en overenskomstrunde med gennembrud for lønmodtagerens hele liv.
Først og fremmest er arbejdslivet naturligvis i fokus. Ikke bare i form af løn, men i bredere forstand med fokus på sygdom og arbejdsmiljø. På industriens område er der således sket en styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder, blandt andet i forhold til deres uddannelse. Og på transportområdet er der hevet helt konkrete forbedringer hjem med bedre pauser til buschauffører. Desuden er der på mange områder sikret ekstra løn under sygdom.
Landvindingerne på arbejdsmiljøet er vigtige, for her udkæmpes en af nutidens helt centrale faglige kampe. Det handler om at sikre et arbejdsliv, lønmodtagerne kan holde til hele arbejdslivet, der som bekendt jo bliver længere hele tiden.
Fagbevægelsens egne undersøgelser viser da også, at det er et helt centralt område, som medlemmerne forventer resultater på, ikke mindst i forhold til trivsel og balancen mellem arbejde og familieliv.
DET LEDER FREM TIL en anden helt afgørende faglig kamp de kommende år, nemlig pladsen til familielivet. Også her er der blevet leveret et vigtigt bidrag i OK20. Der er sikret tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder – nok typisk faderen.
Det er en markant familie- og ligestillingspolitisk landvinding, som forhandlingsparterne skal være stolte af at have leveret. Det var blandt andet et stridsspørgsmål under den foregående socialdemokratisk ledede regering, og det er godt at få taget hul på den byld. Hvis vi på sigt ønsker lige vilkår for lige arbejde på arbejdsmarkedet, skal vi også have mere lige vilkår for arbejdet i hjemmet. Dette er et vigtigt bidrag.
Den helt store joker er, hvordan man håndterer social dumping på byggeområdet
Jakob Sand Kirk
Et tredje bidrag til lønmodtagernes hele liv er forbedringerne af livsforløbsmulighederne med styrkelsen af fritvalgskontoen. Det lyder lidt tørt, men det er vigtigt.
I 2007 indførtes fritvalgskontoen, som lønmodtageren selv bestemmer om skal gå til børneomsorg, seniordage, pension eller løn. Den var fra starten på én procent, men er siden steget til fire procent. Med de nye aftaler stiger den til syv procent. Altså en markant forbedring.
Dermed er der indført en betydelig mulighed for den enkelte lønmodtager for at tilpasse sit arbejdsliv til sin aktuelle familie- og livssituation. Har du ingen børn, kan du spare op til pension eller få mere i løn. Har du små børn, kan du arbejde lidt mindre. Så kan du spare mere op i nogle år for i slutningen af arbejdslivet at drosle ned.
AT DER NU I MANGE BRANCHER indsættes 7 procent på fritvalgskontoen og 12 procent direkte på pensionsopsparingen betyder, at arbejdsmarkedets parter har sikret lønmodtagerne en god pensionsopsparing og en livsfasefleksibilitet, der er helt unik for Danmark. Bevares, alle udfordringer er ikke løst. Lønmodtagerne skal holde stadig længere, og det er ikke alle, der kan det. Derfor venter der også en faglig og politisk grå sky forude i forhold til tilbagetrækningsmuligheder for folk som Arne og andre, der har arbejdet hårdt og længe.
Men først skal OK20 landes, og her er der stadig udfordringer. Den helt store joker er, hvordan man håndterer social dumping på byggeområdet. Lønmodtagerne ønsker et markant løft på mindstebetalingen, så udenlandske ansatte ikke kan blive underbetalt inden for overenskomstsystemet. På industriområdet aftalte parterne et løft på 7,50 kr., men på byggeområdet er lønmodtagernes forventninger på et helt andet niveau.
Spørgsmålet er, om parterne kan finde hinanden – det bliver spændende at følge de kommende dage og uger.