BOGOMTALE – Ny bog afdækker platformsarbejdets indtog i Danmark, men omfanget er dog begrænset – under 1. pct tjente penge på platforme i 2019. Så revolutionen af arbejdsmarkedet er afblæst. Alligevel står en stille reform af ”arbejde” for døren. Her sker der en snigende erstatning af ”jobs” med ”opgaver” med betydelige konsekvenser for arbejde, overenskomster og velfærd.
FAOS-forskerne Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen har kortlagt det digitale arbejdsmarked og konsekvenserne for platformsarbejdere og platforme. Deres første hovedpointe er, at den eksponentielle vækst i platforme og arbejdere på platformene helt klart er udeblevet. Selv hvis deres tal er lavt sat, fordi mange unge eller udenlandske platformsarbejdere måske ikke bliver fanget i undersøgelserne, er der intet, der tyder på massiv vækst.
Andelen af danskere med indtægt fra en arbejdsplatform i løbet af 2019 var kun knap 1 pct. Et tal, der ikke har ikke rokket sig i flere år. Ikke nok med at få tjener penge som platformsarbejdere, de tjener heller ikke ret meget. Langt hovedparten tjener under 25.000 kr. om året, hvilket tyder på, at meget få er fuldtidsbeskæftiget via platforme.
Men har coronaen ikke givet vækst i fastfoodbude, spørger alle vi, der kan se dem cykle rundt på gader og stræder. Jo, svarer forskerne, men tilsvarende er andre platformes omfang mindsket.
Så revolutionen er afblæst, men måske står en stille reform af ”arbejde” for døren. Måske sker der en snigende delvis erstatning af ”jobs” med ”opgaver” med de konsekvenser for arbejde, overenskomster og velfærd, det kan have?
Gig work-platforme og freelance-platforme
Forskernes anden hovedpointe er, at der i Danmark kan identificeres to former for platforme med forskellige typer opgaver, opgaveløsere og organisering: Gig work-platforme og freelance-platforme.
Gig work-platforme er karakteriseret ved at håndtere småopgaver af manuel, ofte ufaglært karakter. Disse platforme kan standardisere platformsudvekslingen af opgaver og centraliserer ofte løsninger og prisstruktur.
Freelance-platforme formidler derimod større og mere specialiserede opgaver, typisk efter individuelt aftalte forhold mellem opgaveudbyder og platformsarbejderen. En tredje og i Danmark mindre udbredt model er crowd work-platformen, hvor helt små opgaver løses online – en ekstrem variant af denne er click-work. Gig work-platforme og freelance-platforme udfordrer det danske arbejdsmarked på hver sin måde.
De stærke freelancere skal støttes med rådgivning og mulighed for at koble sig op på både private forsikringer og uddannelser og kollektive velfærdsordninger
Gig work-platforme kan give grupper på kanten af arbejdsmarkedet en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Men det udfordrer også det traditionelle arbejdsmarked. Andre virksomheder kan opleve ulige konkurrencevilkår, platformsarbejderne kan opleve stor usikkerhed ift. opgavernes omfang og forudsigelighed, og resten af arbejdsmarkedet kan frygte en snigende dumping af løn og arbejdsforhold.
Omvendt udgør freelance-platforme typisk ikke en stor risiko for løndumping, da der er tale om specialister, der har en betydelig selvstændig forhandlingskraft. Men også her er risici. For freelanceren kan det være svært at sikre sig efteruddannelse. Samtidig undermineres sociale rettigheder, som ofte er knyttet til et fast arbejde med ordnede forhold. For virksomheder kan det være svært at sikre fortsat samarbejde med vigtige ”medarbejder”-ressourcer.
Overenskomstmodellen og CVR-modellen
Forskerne gennemgår en række danske platforme og deres bestræbelser på at blive en del af det danske arbejdsmarked. Gig work- og freelance-platformene repræsenterer hver sin ende af platform-spektret og de udfordringer og muligheder, det giver. Derfor tegner de sig også for to forskellige strategier til at blive en mere integreret del af det danske arbejdsmarked og erhvervsliv – hvilket forskerne oplever, at de danske platforme rent faktisk ønsker at blive.
Platformsarbejdere og platforme må ikke blive social dumping og omgåelse af regler og regulering
Gig work-platformene formidler som sagt mindre, standardiserede ydelser, typisk med en fast prisstruktur. Disse platforme har arbejdet sammen med de etablerede organisationer på arbejdsmarkedet – både fagforeninger og arbejdsgiverforeninger – om at lave nye former for overenskomster, der kan rumme de nye særlige fleksible forhold, men samtidig sikre en rimelig sikkerhed og ordentlige forhold for løsning af disse standardiserede platforms-opgaver. Fokus har især været på at skabe ordnede forhold for den mindre gruppe platformsarbejdere, der rent faktisk arbejder over længere tid på platformene.
På freelancer-platformene, der formidler mere specialiserede ydelser til individuelt aftalte vilkår, ligner platformsarbejderne mere traditionelle selvstændige. Derfor har det også været naturligt for disse platforme at understøtte deres platformsarbejdere ved at hjælpe dem til at drive egentlige selvstændige virksomheder gennem platformen. Med andre ord at hjælpe platformsarbejderne til eget CVR-nummer og virksomhedsrettigheder.
En ny dansk platformsmodel?
Den danske arbejdsmarkedsmodels styrke består i, at meget organiserede virksomheder og lønmodtagere gennem deres organisationer aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Denne udbredte selvregulering omfatter langt de fleste danske arbejdspladser og understøttes af et aktivt arbejdsmarkedssystem og et økonomisk sikkerhedsnet i form af a-kasser og kontanthjælp.
Men de nye platforme og den stigende brug af dem i kombination med almindelige jobs rejser en masse spørgsmål, fx:
- Hvad betyder det for dagpengene og kontakthjælp, når lønmodtagerne ikke længere kun arbejder (fast), men også løser (enkelt)opgaver?
- Hvordan sikrer man et godt arbejdsmiljø for platformsarbejderne?
- Hvem betaler for platformsarbejdernes efter- og videreuddannelse?
- Hvad betyder de mange nye soloselvstændige på (eller uden for) platformene? Hvordan skal de organisere sig og reguleres?
Overenskomstmodellen og CVR-modellen er foreløbige svar på disse spørgsmål. Jeg mener ikke, de er i konkurrence, men snarere dele af et samlet svar. De stærke freelancere skal støttes med rådgivning og mulighed for at koble sig op på både private forsikringer og uddannelser og kollektive velfærdsordninger. De svagere gig-workers skal organiseres og sikres gode vilkår og mulighed for en vej ind i mere fast arbejde.
Fælles for de to grupper er, at de skal hjælpes til at fungere i samspil med andre på arbejdsmarkedet og ikke i konkurrence. Andre virksomheder og lønmodtagere må acceptere, at platformsarbejdere og platforme vinder frem. Men platformsarbejdere og platforme må ikke blive social dumping og omgåelse af regler og regulering. Heldigvis tyder forskningen på, at de danske platforme faktisk gerne vil spille efter reglerne, men at vi sammen i disse år skal forny reglerne.
Denne artikel er tidligere bragt på pov.international her: