Netværk for erfarne interessevaretagere 

Kirk, Lund & Nielsens netværk om AI-støttet PA og politisk interessevaretagelse

Med netværket vil vi samle professionelle, der arbejder med interessevaretagelse og Public Affairs, for at dele viden og erfaringer om hvordan vi går systematisk og professionelt til værks. Vi vil fokusere på at styrke deltagernes kompetencer og skabe et fortroligt forum for diskussion af aktuelle politiske forhold og strategier, bl.a. på baggrund af nye udfordringer med AI. Netværket går på tværs af brancher og organisatoriske baggrunde og handler om gensidig sparring og erfaringsudveksling.

Målgruppe

Netværket er for dig, der allerede arbejder professionelt med politisk interessevaretagelse og ønsker faglig sparring og opdatering af din værktøjskasse. Alle er velkomne, men medlemskab er personligt og vi vurderer og godkender alle deltagere med henblik på at sikre høj grad af fortrolighed og undgå fundamentale interessemodsætninger i medlemskredsen. 

Netværksmøder

Netværket mødes i København ca. fire gange om året. De tre møder er formiddagsmøder kl. 9.00-11.00 eller eftermiddagsmøder 14.00-16.00, og det fjerde er en heldags masterclass, hvor vi kan gå mere i dybden. 

Hvert møde vil have et specifikt aktuelt tema og gerne et AI-perspektiv. Der vil være et-to oplæg fra praktikere eller forskere med direkte erfaring om dagens tema samt sparring i netværket. 

Desuden assistere vi gerne, hvis nogle af medlemmerne vil supplere de fire møder med selvorganiserede aktiviteter i mindre grupper (by invitation only).

Afholdte netværksmøder i 2026

  • Masterclass: AI, interessevaretagelse og Public Affairs
    • Masterclass med fokus på praktisk brug af kunstig intelligens og det strategiske interessevaretagelsesarbejde. Blandt andet med oplæg fra journalist Ida Ebbensgaard, forfatter til Ægte – en lille bog om kunstig intelligens. 
    • Blev afholdt fredag den 30. januar 2026 kl. 9.30–15.00 i Demokrati Garagen

  • Økonomiske beregninger, økonomiske modeller og AI
    • Vores gæster var Jens Sand Kirk der er projektchef for udviklingen af den dynamiske multisektormodel GrønREFORM. Jens fortalte om arbejdet med at udvikle en grøn regnemodel og et samarbejde han har med dagens anden gæst Thomas Søby. Thomas er chef for politik, natur og dyrevelfærd i Dyrenes beskyttelse og har tidligere blandt andet været særlig rådgiver i Finansministeriet og cheføkonom i IDA og Dansk Metal.
    • Blev afholdt tirsdag den 28. april kl. 9.00 – 11.00 på Republikken

Kommende netværksmøder i 2026-27

  • Valgets tale og politisk interessevaretagelse under den nye regering 
    • Vi sætter fokus på vælgervandringer og temaer til valget samt drøfter ændrede muligheder for interessevaretagelse. Det foregår på adressen: Højbovej 25, 2500 Valby. 
    • Fredag den 19. juni kl. 14.00 – 16.00 med efterfølgende netværk i Valby
  • Fagbevægelsens efter valget
    • En af netværkets medlemmer lægger hus til et møde, hvor Søren Møller Andersen, formandsrådgiver for HK/Hovedstaden lægger op til drøftelse af de ændrede vilkår for interessevaretagelse under den nye regering. 
    • Onsdag den 16. september kl. 9:00-11:00 hos 3F, Kampmannsgade 4, 1604 Kbh
  • AI-brug i nyhedsmedierne
    • Masterclass. der tilrettelægges i samarbejde med professor i journalistik ved Roskilde Universitet, Jannie Møller Hartley, og AI-chef Kasper Lindskow fra JP/Politikens Hus, hvor arrangementet afholdes.
    • Fredag den 20. november kl. 9:30-15:00 i JP/Politikens Hus 
  • PA serviceeftersyn med sparring
    • En af netværkets medlemmer lægger hus til et møde, hvor vi får præsenteret værtens PA-strategi og dykker ned i et aktuelt tema. Kirk, Lund & Nielsen faciliterer konstruktivt og kritisk.
    • 1. kvartal 2027

    Tilmelding og pris

    Kontingentbetalende medlemskab af netværket giver adgang til alle fire møder og koster kun 5.950 kr. plus moms. 

    Du har også mulighed for at teste netværket ved at tilmelde dig til et enkelt møde for 2.500 kr. plus moms. Hvis du efterfølgende tegner helårs-medlemskab af netværket, trækkes dette beløb fra kontingentbetalingen.

    Søg om optagelse med mail til jakob@sandkirk.dk, tlf. 6155 1577