Med arbejdstidsaftalen mellem KL og Danmarks Lærerforening er den første store forhindring for næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige område (OK21) overvundet. Dermed kan forberedelserne for alvor starte. Allerførst handler det om at lægge en fælles køreplan og finde overenskomstkrav.
Sidst forhandlerne på det offentlige område mødte hinanden – under OK18 – slog det gnister. På lønmodtagersiden lød slogans som ”nok er nok”, ”skulder ved skulder” og ”musketered”. Samtidig oplevede forbundene, at de mødte meget lidt forståelse fra Moderniseringsstyrelsen og de offentlige forhandlere. Der opstod folkefest foran Forligsen, hvor Ole Krohn fra TV2 News var fast udstationeret. Som bekendt endte det med et forlig, som de fleste offentligt ansatte lønmodtagere vist er glade for i dag.
Men det var en lang vej til forliget. Først skulle forhandlerne finde hinanden. Lønmodtagerne bandt deres krav sammen i, hvad der undervejs blev til den stadig stærkere formulerede solidaritetspagt eller musketered, hvor arbejdstidsaftale for lærerne, lavtlønsområdet og frokostpauser blev koblet sammen. Det gav styrke og sammenhold for lønmodtagersiden. Men det gjorde det også svært at lande en aftale, for når nok-er-nok, hvad er så nok til at lande en aftale inden for hvert af de tre områder? Det lykkedes dog, da lærerne tog imod en kommission og et forhandlingsforløb frem mod næste overenskomstrunde. En aftale der er blevet leveret på med den nye aftale.
Frem mod OK21 skal forhandlerne også finde hinanden. Først og fremmest er det afgørende, at tilliden mellem arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden fortsat forbedres. Under OK18 var samarbejdsklimaet så dårligt, at der stort set ikke var noget, man var enige om, da man nåede forligsinstitutionen. Siden er mange af forhandlerne skiftet ud, Moderniseringsstyrelsen er nedlagt og forhandlingerne flyttet fra Finansministeriet til Skatteministeriet. På lønmodtagersiden er LO og FTF blevet samlet i Fagbevægelsens Hovedorganisation, så de fleste forhandlende forbund er samlet. Alt sammen noget der forhåbentligt er med til at forbedre samarbejdsklimaet, men som ikke gør det alene.
I den kommende tid skal der lægges en køreplan, og der skal etableres enighed om, hvordan man regner. Det sidste er ikke mindst vigtigt på det offentlige område, hvor den såkaldte reguleringsmekanisme gør, at den offentlige lønstigning groft sagt reguleres, så den ikke overstiger den private lønudvikling. Dette vigtige arbejde skrider frem, og der er ikke nogen grund til at forvente, at det ikke vil lykkes bedre op til OK21 end det gjorde op til OK18.
Men selv med bedre forhandlingsklima og en fælles køreplan på plads, vil der være nogle gevaldige forhindringer der skal overvindes, før der kan indgås en overenskomst. Allerførst skal temaerne – og dermed forhindringerne – defineres i løbet af resten af 2020, inden forhandlingerne går rigtigt i gang i starten af 2021.
Her er mit foreløbige bud på hindringer på vejen til en aftale i OK21:
Den første og meget vanskelige forhindring er lønreguleringen. Hvad sker der, hvis lønreguleringen er negativ når forhandlingerne starter? Det er en helt klar mulighed efter at coronaen har presset den private sektor i bund. Kan man blive enige om at udskyde lønreguleringerne, eller skal der ske et regulært fald i udbetalingerne? Det er svære spørgsmål, og de kan også blive vanskeligere af, at nogle områder i årevis har efterlyst at særlig prioritering af ligeløn og lavtlønnede.
Det næste tema er værdig tilbagetrækning. Hvordan kommer diskussionerne om Arne, Anna og Arnold, der netop nu foregår, og som Regeringen har lovet at levere på, til at spille ind i overenskomsterne? Det er meget sandsynligt, at temaer som fleksible tilbagetrækningsformer, arbejdsmiljø og efteruddannelse bliver rejst fra flere sider. Vigtige temaer, men hvem skal betale og hvordan vil det påvirke arbejdsudbuddet?
Et tredje tema er fleksibilitet. En forhandling handler om at give og tage. Og hvis lønmodtagerne vil kræve forbedringer på arbejdsmiljø, uddannelse og tilbagetrækning, hvad vil arbejdsgiverne så kræve? Svaret er typisk fleksibilitet. Sidst kom det til udtryk i ”kampen om frokostpauserne”. Kommer der et nyt tema denne gang?
Man må vel også spørge sig om coronaen – ud over gennem den svage økonomi – har rejst nogle temaer, der kan komme til at fylde i OK21? Det er tidligt at svare på, men brugen af hjemmearbejde er kommet til at fylde mere som tema siden 11. marts 2020. Tilsvarende er kriseberedskaber og epidemiregler noget, der er kommet på lystavlen mange steder.
Men allerførst skal forhandlerne på hver side fastlægge deres krav. Og lønmodtagerne har indtil nu ikke været helt enige om strategien. Nogle mente, at man skulle skyde forhandlingerne for at komme ud af coronaens skygge. Andre, at man skulle forsøge at omsætte taknemmelighed til overenskomstresultater. Det bliver spændende at se, om der kommer en ny mustketered i OK21.