Mens vi venter på lønstrukturkomiteen bygges presset på politikerne op

Der er stor opbakning til kvinders lønkamp i det offentlige og klare forventninger til at lønstrukturkomiteen kan rede uklarhederne ud. Men der er en lige så tydelig forventning til, at politikerne leverer på lønstrukturkomiteens anbefalinger.

Af Jakob Sand Kirk og Henrik Andersen

Efter det svære forløb under de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2021, hvor sygeplejerskernes strejke blev afbrudt af et lovindgreb, blev lønstrukturkomiteen med eksperter og arbejdsmarkedets parter nedsat. Komiteen skal analysere lønnen i det offentlige, vurdere strukturen og komme med forslag til, hvordan en eventuel uligeløn kan løses. Komiteen skal komme med sine resultater i efteråret 2022, altså i løbet af de kommende måneder. 

Med et forstående valg kan komiteens arbejde meget vel blive sat på pause, men presset på komiteen og politikerne bliver ikke mindre af den grund. Allerede nu har en række politikere åbnet for ballet, og det ma forventes, at endnu flere kommer på banen inden valget. Mette Frederiksen har sagt, at alle forhold – også løn og ansættelsesforhold – skal med ind på bordet, når rekrutteringen i sundhedssystemet skal løses. Tilsvarende har Lars Løkke Rasmussen udtalt, at sundhedssystemet er i en slags nødretstilstand, hvor alt må tages i betragtning. Også lønnen. Men hvad mener danskerne? Det ved vi på grund af en undersøgelse lavet af Sand Kirk og Wilke. 

Er der et problem med ligeløn i den offentlige sektor?

Svaret er JA, når man spørger danskerne. Fire ud af fem danskere enige i, at der er et ligelønsproblem. En enighed, der går på tværs af køn og offentlig-privat. 

Det er sådan nogle tal, der kan få politikerne til at vågne op frem mod et valg. Især fordi flertallet af danskerne forventer, at lønstrukturkomiteen vil komme med løsninger, der kan bruges. Det er således over halvdelen af dem, der kendte til lønstrukturkomiteen, der tror på, at den er ”et godt redskab til at skabe ligeløn i den offentlige sektor”. En optimisme der især er fremherskende blandt de unge.  

Skal der penge på bordet?

Igen er svaret JA, hvis man spørger den del af danskerne, der kender til lønstrukturkomiteen. Det er kun 25% der er enige i, at ”samfundet ikke skal prioritere at finde penge til at indfri det, som lønstrukturkomiteen finder frem til”. Det betyder omvendt, at 53% mener der skal penge på bordet for at følge komiteens anbefalinger. Og vi ved fra ovenstående spørgsmål, at de fleste danskere mener, der er problemer med uligeløn. 

Og opbakningen til ”flere penge på bordet” stikker endnu dybere end det. Mere end halvdelen af befolkningen mener således, at en velfungerende offentlig sektor kræver markante lønstigninger. Igen er der opbakning på tværs af køn, alder og om man arbejder i den private eller offentlige sektor. 

Ikke kun kroner og øre

Dog reducerer danskerne ikke udfordringerne i den offentlige sektor og sundhedssektoren til et spørgsmål om kroner og øre i lønposen. For lige så bred enighed der er om, at der er et ligelønsproblem i den offentlige sektor, lige så bred enighed er der om, at ligeløn ikke er det eneste – eller sågar det største problem i den offentlige sektor. 

To ud af tre i befolkningen (66%) er således enige i udsagnet; ”Det største problem i den offentlige sektor er ikke lønnen, men dårligt arbejdsmiljø og at der er for få medarbejdere til at løse opgaverne”. Det gælder også kvinderne (68%), og selv når vi zoomer ind på de offentligt ansatte, er det to ud af tre (ligeledes 68%), der mener, at det største problem i den offentlige sektor er arbejdsmiljøet og manglende hænder fremfor lønnen.

At to ud af tre synes, at forholdene i den offentlige sektor er et mindre problem end lønnen betyder ikke, at ligelønnen ikke opleves som et problem. Men resultatet sætter en tyk streg under, at løsningen af ligelønsudfordringen ikke kan stå alene, men er nødt til at gå hånd i hånd med de andre udfordringer, der efter befolkningen og de offentligt ansattes egen opfattelse findes i den offentlige sektor.

Alt i alt må man sige, at presset er maksimalt på lønstrukturkomiteens medlemmer om at komme med en afbalanceret analyse og fremadrettede forslag. Men også på politikerne, der forventes at prioritere økonomi til at løfte udfordringerne på ligeløn og i forhold til for få hænder og for dårligt arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Det pres mærker politikerne nu, men det vil fortsætte mange år, for der er ingen nemme løsninger. 

Et forsigtigt bud kan være, at der skal en trepartsforhandling til for at hjælpe løsningerne på vej. Og på det treparts-bord skal svære diskussioner som ligeløn, rekruttering til det offentlige og balancen i forhold til det private erhvervsliv drøftes i sammenhæng. Det er selvsagt en svær opgave og en værdig test af den danske model. 

Om skribenterne

Jakob Sand Kirk er selvstændig strategisk rådgiver og har et mangeårigt kendskab til faglige organisationer. Henrik Andersen er tidligere partner i Wilke og har 20 års erfaring med undersøgelser blandt fagforeningsmedlemmer.

Undersøgelsen

Klummen er baseret på en undersøgelse gennemført af Wilke og Sand Kirk ApS med 1.031 webbaserede survey blandt et repræsentativt udsnit af voksne danskere (18+). Data er indsamlet 1-7. februar 2022 og der er vejet på køn, alder og region, så resultaterne er repræsentative i forhold til disse kriterier.

Klummen har været bragt på NB Økonomi